Sæt gang i pulsen derhjemme med en kondicykel

Motionscykel

Du kender den fra træningscentret; kondicyklen. Og selvom du aldrig har vovet dig op på den, så kender du helt sikkert bevægelsen fra de utallige cykelture, som du har bevæget dig ud på i løbet af dit liv. For konceptet er egentlig helt det samme. På en kondicykel har du bare mere magt over omgivelserne, belastningen og tempoet. For nogen virker dette en smule kedeligt. Men for andre er det den perfekte form for motion. Og du ved det ikke, før du mindst én gang har prøvet at stige op på den.

Selvom mange vælger at tage et smut op i det lokale kondicenter for at trampe løs i cyklens pedaler, så er dette faktisk også et eksempel på et træningsapparat, som er perfekt at have derhjemme. For det første, så fylder en kondicykel ikke vanvittigt meget. Den kræver selvfølgelig lidt plads, men den kan eksempelvis trækkes ud til siden efter brug. For det andet er den nem at bruge og nem at betjene. Du kan uden problemer selv indstille den som du vil have den og selv aflæse informationerne på skærmen. På den måde kan du følge din egen fremgang.

Træn dig til mere overskud

Rigtig mange danskere døjer i deres hverdag med to problemer. Det første problem er overvægt. Ikke nødvendigvis overvægt af den voldsomme, livstruende slags. Men overvægt der kan give dårlig selvtillid, resultere i livsstilssygdomme og nedsætte konditionsevnen. Dette leder naturligt nok til det andet problem, nemlig træthed og manglende overskud. At være overvægtig kan føre til reduceret bevægelse, og selvom det virker selvmodsigende, så gør det faktisk en træt ikke at være fysisk aktiv i løbet af dagen. Kroppen bliver nemlig aldrig sat i gang, og derfor kan man sige at alting fungerer på halvt blus.

Det eneste gode svar på begge problemer er motion. Mange frygter begrebet, fordi de forbinder det med ydmygelser og nederlag. Men motion behøver ikke at være det samme for alle. Det er nemlig ikke så vigtigt hvad man laver – bare man laver noget. Således er det naturligt at den trænede sportsmand kan lave mere end den lidt halvtykke, og det er helt okay. Så længe man presser sig selv og får sved på panden, så er tiden, belastningen og formen nemlig underordnet. Og her kan en motionscykel være en rigtig stor hjælp for dig, som gerne vil i gang med at motionere.

En cykel til alle niveauer

En kondicykel er nemlig rigtig god, fordi den kan passe til alle. Således er der også plads til at forbedre sig. Cyklen kan stadig følge med. fordi du selv kan bestemme hvor hurtigt du cykler, hvor langt du skal og hvor tungt det skal være, er der nemlig både mulighed for lidt hyggecykling og for at få sveden til at dryppe ned af dig. Start ud i det små og lær cyklen at kende. Du finder sikkert snart ud af, at det ikke er farligt, men derimod sjovt og udfordrende på den gode måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *